Radikale Venstre kipper med flaget | Halsnæs Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre Halsnæs

Radikale Venstre kipper med flaget

Klippet fra Frederiksborg Amts Avis, 4/9, skrevet af Morten Lorenzen



Radikale Venstre i Halsnæs anerkender det gode arbejde bag ved budgetforliget. Vi kipper med flaget til Alternativet, Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet. Det er godt at se, at der alligevel fandtes et økonomisk råderum til at få forbedret normeringerne i vores vuggestuer og børnehaver. 



Det er også godt at se, at de besparelser som Venstre og DF foreslog på forenings- og frivillige området nu er fjernet. Specielt dejligt at se, at Home-Start ordningen fortsætter og at §18 midlerne til de frivillige sociale foreninger holdes intakt. Og dejligt at svage ældre nu ikke selv skal betale for transporten til genoptræning, som Venstre og DF ellers foreslog.



Radikale Venstre i Halsnæs har siden nytår råbt højt om hvor vigtigt der er, at vi kommer i gang med at forbedre forholdene for de stressede medarbejdere, forældre og børn i vores daginstitutioner. Det bliver en lang rejse, for området har været udsultet økonomisk i årevis. Det er et utroligt vigtigt signal som flertallet i byrådet nu sender. Selv virksomheder i Halsnæs kan se det fornuftige i denne prioritering, for medarbejdere der har vished for, at der bliver draget omsorg om deres børn, mens de er på arbejdet - ja, det er glade medarbejdere.



Det betaler sig at sige "nok er nok" - Radikale Venstre i Halsnæs støtter op om budgetforliget.