Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre Halsnæs

Ny udligningsreform giver velfærdsløft i Halsnæs

 


 


Politisk aftale om en ny udligningsreform 


Kære Radikale Venstre i Halsnæs.


Endelig er der landet en udligningsreform, der skal give bedre balance mellem landets kommuner. For Halsnæs kommune betyder der, at vi kommer til at modtage samlet set (udligning+finansieringstilskud+bagudrette kompensation) 48 millioner kr million kr årligt i 2021 og 2022 og derefter 38 millioner kr per år. Tidligere i forhandlingerne stod Halsnæs kommune til at skulle aflevere penge til andre kommuner, men det blev heldigvis undgået efter godt politisk arbejde fra mange sider. Vi har bl.a haft Radikale Venstre´s chefforhandler på området Kathrine Olldag til møde med ledelsen i Halsnæs Kommune, for at sikre at hun havde alle argumenter med fra vores kommune til de endelige forhandlinger.


Her er meldingen fra vores forhandlere i Folketinget.


Vi har netop indgået en bred politisk aftale om en ny kommunal udligningsreform, der både hjælper med at file kanterne af Danmark, så trængte kommuner kan få et vigtigt velfærdsløft og samtidig indeholder en markant reduktion i regningen til de kommuner, der var udset til at betale i Socialdemokratiets oprindelige udspil. Det giver god mening, at udligne mellem kommunerne, så velfærden ikke afhænger af postnummeret, men af lokale valg og prioriteringer. Det gamle system gav stadigt mindre mening, men vi har nu fået lavet en aftale, der skaber mere tryghed om den nære velfærd på tværs af landet.


Lige så teknisk og svært forståeligt det kommunale udligningssystem er – ligeså afgørende er det at tilstræbe, at det ikke er postnummeret, der afgør kvaliteten af folkeskolen, daginstitutionen, ældreplejen mv. Udligning handler ikke om at alle skal være ens, men have samme muligheder. Det kræver naturligvis, at kommunerne har mulighed for at levere det. 


I mange år har nogle kommuner haft svært ved at få enderne til at mødes. Behovet for en udligningsreform har presset sig på i mange år. Med denne historisk brede reform forsøger vi nu at rette op på ujævnhederne i det gamle system, som over tid kun var blevet værre år for år. Ud fra en samlet betragtning synes vi, at det nye system er bedre end det gamle, og det er i øvrigt også bedre end regeringens udspil. Derfor er Radikale Venstre med i aftalen. 



  1. Vi ønskede en reform baseret på et bredt flertal

  2. Vi ønskede en ordning, der skaber tryghed/forudsigelighed i kommunernes økonomi.

  3. Vi ønskede en ordning, som kan forklares

  4. Vi ønskede et opgør med alt det ulogiske og forældede i ordningen

  5. Vi ønskede en enklere ordning

  6. Vi ønskede en ordning, hvor staten klarer den største del af regningen


1. Det brede flertal


Det lange, og i starten turbulente, forhandlingsforløb har ført til en historisk bred aftale. Der er normalt ikke tradition for at forankre udligning så bredt som nu. Det største ønske fra det kommunale bagland har været ”ro og forudsigelighed”. En stor bærende strukturel reform som denne skabes bedst gennem det brede samarbejde. Derfor har vi lagt så meget vægt på samarbejdet hen over midten af politik. Vi var ikke glade for den måde regeringen præsenterede sit udspil, hvor nogle kommuner nedladende blev udråbt som ”rige”. De færreste kommuner har formodentlig nogensinde oplevet, at deres velfærd er ”for god”. Vi var heller ikke imponerede over processkænderierne mellem S og V. Men vi er glade for at kunne bidrage til at rette op på netop det. De to store borgmesterpartier har ikke taget fælles ansvar for udligning siden SV-regeringen. Radikale Venstre har tilgengæld været med i alle væsentlige ændringer med skiftende flertal. Herudover har SF og Alternativet også tiltrådt forliget.


2. Tryghed og forudsigelighed


Først og fremmest er vi glade for, at det midlertidige likviditetstilskud er blevet permanent. Det betyder at kommunerne nu i modsætning til tidligere, kan lægge tilskuddet ind i budgettet med ro i maven.


Likviditetstilskuddet er stadig på 3,5 mia. kr. og fordeles efter den sædvanlige fordelingsnøgle.


Vi er også glade for, at udligningsandelen hæves til 93% for alle kommuner. Det løfter bunden betydeligt.


Herudover er vi tilfredse med, at både udligning og tilskud tilføres kommunerne automatisk efter beskatningsgrundlag, statistik og kriterienøgler. Det gør det nemt for den enkelte kommune at forudse næste års udligning og tilskud.


3. En ordning som kan forklares


Den nye udligningsordning er væsentligt bedre end den gamle. Den kan forklares sagligt, hvis tilhørerne har tid og tålmodighed nok. Selv om den ikke ligefrem er enkel og gennemskuelig. Men når man skal gribe 98 kommuner, er der ikke een enkel model, der kan ordne alt i et snuptag. Men vi har forsøgt er kommet så langt, som vi kunne i fællesskab med de andre.


Med henvisning til anbefalingerne i Finansieringsudvalgets rapport, så er vi tilfredse med, at vægtningen på demografi skrues lidt op, i modsætning til regeringens udspil, hvor vægtningen på socioøkonomi var skruet op. Det kommer kommuner med mange ældre borgere og mange børnefamilier særligt til gode.


På samme vis bakker vi op om halveringen af udlændingeudligningen som en bestræbelse på i stedet at basere udligningen på de reelle udgifter. I Finansieringsudvalgets rapport fra 2018 påvises det, at kommunerne i den gamle ordning blev overkompenseret, så derfor er det nu blevet rettet. Men vi har så samtidig forsøgt at tage højde for, at nogle kommuner rammes, når udlændingeudligningen reduceres kraftigt. Derfor har vi fået en særpulje til de kommuner, som har særligt hårdt ramte boligområder baseret på kriminalitetsmønsteret (Overrepræsentation af straffede blandt beboerne).


Endelig er et af de radikale aftryk i aftalen er en større udligning af selskabsskatten, som sagligt giver god mening, fordi det har haft uforholdsmæssig stor betydning, hvor virksomhederne på et tidspunkt har valgt at placere deres hovedsæder. Og en årlig gevinst for én kommunes store virksomhed blev modregnet i alle andres bloktilskud. Den skævhed er nu reduceret.


4. Opgør med det gamle


Beskæftigelsestilskuddet var en gøgeunge i den gamle ordning. Så derfor stod det på vores ønskeliste, at beskæftigelsestilskuddet skulle indarbejdes i den generelle udligning. Det er den blevet. Nu afspejler den reelt kommunernes udgifter.


Der er i det hele taget blevet ryddet op i mange gamle kriterier, som vred ordningen skæv, mens andre er blevet strammet op og moderniseret. Om det holder i det lange løb, må vi se.


5. En enklere ordning


Systemet er ikke enkelt, men bedre. Det er ikke gennemskueligt, men forbedret.


Vi ønskede en ordning, som gjorde op med den geografiske opdeling mellem flere udligningsordninger. Udligning og tilskud må bero på udgiftsbehov og ikke på geografisk placering.


Vi har fået en hovedstadspulje til Vestegnen og en pulje til Ø- og yderkommuner, og begge kan begrundes sagligt på baggrund af særlige udgiftsbehov.


Fremover er der kun en fælles motor i udligningssystemet, som påvirkes over tid af udvikling i udgiftsbehov og beskatningsgrundlag. Det er et forenklingsmæssigt fremskridt. 


6. Staten tager en del af regningen


Set i forhold til forhandlingernes udgangspunkt var vores største krav og gevinst, at staten tager en større del af regningen for reformen. Vi kender en masse kommuner med lavt serviceniveau, men ingen med for højt serviceniveau. De bidragende kommuner ender derfor i aftalen med ikke bidrage med så meget, som i regeringens første udspil. Det er vi godt tilfredse med. Ser man på de kommuner, som skulle bidrage i regeringens udspil, så er regningen i den endelige aftale nedbragt med ca. 1 mia. kr. for denne gruppe af kommuner. Samtidigt indfases gevinster hurtigere end tab.


Vi ved dog godt, at der er mange kommuner, som enten vil være nødt til at sætte skatten op eller skære ned på service for at få enderne til at mødes. Derfor har det været afgørende, at de kommuner der ønsker at hæve skatten kan beholde den indtægt til sig selv krone for krone. Samlet set er det aftaleparterne enige om at målet ikke er at løfte skatterne under et. Det sikres ved at staten i sidste ende reducerer skatten tilsvarende. Men inden da vil kommuner der måtte ønske at sænke skatten kunne gøre det. Og særligt vil de kommuner med det højeste kommunale skatteniveau kunne sænke skatten uden tab, fordi staten kompenserer. Det vil også medvirke til at skabe balance i det kommunale landskab. Skattespørgsmålet har selvsagt være særligt afgørende for at opnå den brede aftale.




Statens samlede tilskud i form af likviditet i forskellige puljer er 6,5 mia. kr. i 2020 og 7,1 mia. kr. i 2021. Og ca. 5,5 mia. kr. varigt. Helt i overensstemmelse med vores udmeldinger.  


Til sidst er det et rent radikalt aftryk, at en større andel af kommunernes parkeringsindtægter nu fremover vil blive sendt tilbage til kommunerne. Det har mindsket regningen en del steder.


 


Med venlig hilsen


Kathrine Olldag, Sofie Carsten Nielsen og Morten Østergaard