Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre i Halsnæs

Halsnæs skal være for alle

Debat indlæg klippet fra Frederiksborg Amts Avis, 20.9 - skrevet af Morten Lorenzen


Hvis vi skal tro dommedags profeterne, så udvikler Halsnæs sig i hastig retning mod at blive en kommune domineret af pensionister


 



Det kan vi så vælge at se ske, uden at gøre noget ved det - eller vi kan aktivt gøre en indsats for at vi får en mangfoldig kommune bestående af unge, ældre og gamle. Det fortjener vores kommune nemlig.


Radikale Venstre ser nu ikke pensionisterne alene som en byrde, men i højere og højere grad også som en styrke. Mange er aktive i foreningslivet og i vores små landsby samfund. Og mange er meget ressource stærke, og vil gerne være med til at udvikle vores fine kommune.


Men det giver mening, at være en kommunen som befolkes af andre end lige os gamle. Og skal vi ændre den udvikling som forudses, så skal vi have flere familier herop. Vi må se på hvorfor vi i dag bliver valgt fra. Det handler i høj grad om normeringerne i børneinstitutionerne og den manglende trivsel i folkeskolerne. Så simpelt er det. Vi ved, at anti-urbaniseringen er i gang. Flere og flere søger ud af storbyerne af den simple årsag, at lejlighedspriserne er steget voldsomt de seneste år. Og Halsnæs står højt på ønskelisten, på grund af vores fremragende natur, relativt billige huse og beliggenhed. Men vi bliver valgt fra meget hurtigt, når børnenes vilkår undersøges.


Det positive er, at vi er i søgelyset, og at vi faktisk kan gøre noget ved årsagen til at vi bliver valgt fra. Vi skal se det som en investering, ikke en omkostning, at øge normeringerne i børneinstitutionerne og skabe glæde og trivsel i vores folkeskoler. Det løses ikke på én nat, men over lang tid. Så det er vigtigt at vi kommer i gang nu - trenden skal vendes og vores børne fjendske image skal ændres. 


Radikale Venstre går til valg på at tage ordentlig fat på vores vigtigste opgave - børn, unge og uddannelse. Når vi løser den opgave, løses rigtig mange andre opgaver mere eller mindre af sig selv. Vi vil blandt andet blive en meget attraktiv tilflytter kommune, for vi har rigtig meget af det man efterlyser når man søger et nyt sted at bo.